BCK løb
Vinteren forhindrer os også denne gang i at træne på atletikstadion i Vejen på tirsdag den 2. februar. Vi træner fra klubhuset som vi plejer.
Månedligt arkiv for januar 2010
BCK cykling
Søndag d 27. december 2009 skulle der have været afviklet et MTB løb i Bordrup Plantage ved Oksbøl. På grund af snemængderne blev løbet udskudt. Nu er tiden kommet. Hvidbjerg Strand Feriepark MTB Race (som løbet hedder) afvikles i stedet søndag den 7. marts 2010 kl. 9.45. Tilmelding skal ske til Morten senest d. 25. februar 2010.
Pris 60 kr. betales på dagen. Vi kører motion 2. Fælleskørsel fra Brørup Sparekasse kl. 7.30
BCK løb
Højst sandsynligt på grund af vejret, er der kommet følgende melding fra cross-udvalget:
“Cross aflyst på lørdag i Hammelev, vi vil forsøge at afvikle runden lørdag i uge 6 den 13 februar.
Det falder uheldigt sammen med vinterferie, men eneste mulighed”.
Så mød i stedet op til den sædvanlige lørdagstræning kl. 10.30 ved Expan
BCK cykling & BCK løb
Der indbydes til generalforsamling i Brørup Cykel Klub tirsdag den 23. februar 2010 kl. 19.30 på Markedsrestaurationen. Indbydelsen kan ses her.
BCK løb
Dette indlæg handler ikke om de bestialske hændelser nytårsnat i Herning, men er en solstrålehistorie der starter om formiddagen. Kl. 10 blev en nytårs-halvmarathon skudt i gang, med fire løbere fra Brørup som deltagere; Hans-Jørgen, Frede, Henrik og Michael. Det var en meget kold men klar morgen. På hele turen skinnede solen på de vinterklædte omgivelser. Kulisserne fejlede bestemt ikke noget. Fortsæt læsning af ‘Nytår i Herning’
BCK løb
Tak til Bettina og Jens for afholdelse af den attraktive nytårskur. På trods at de mange store snefnug der faldt, var der et massivt fremmøde. Eftersom vinteren havde lagt en god tyk dyne over Åtte, blev det naturligvis ikke til en tur i “bjergene”. Vi besteg i stedet bakkerne omkring Nørbølling, inden vi kom til det vi alle havde ventet på – ind i varmen til kaffe og kage. Se billederne her
BCK cykling & BCK løb
Det er nu muligt at købe bomulds t-shirts med klubnavn i henholdsvis hvid eller sort. De koster 50 kr. pr. stk. Så har du en trøje at skifte til når du er blevet kold eller svedig efter “kampen” eller blot stolt vil vise verden at du er en del af denne skønne klub. Henvendelse til Bruno.
Desuden kan BCK Løb præsentere en vinterjakke i henholdsvis rød eller sort i både dame- og herremodeller. Den kan for 300 kr. bl.a. redde dig fra sygesengen når du skal “sidde over” til de kolde cross løb. Henvendelse til Bettina.
BCK cykling
Der er nu mulighed for at købe 10 turs kort til spinning, som kan benyttes tirsdage og torsdage kl. 18.00. Kortet bestilles ved at henvende sig til Charlotte i Brørup Fitness Klub Maltvej 3 om tirsdagen kl. 17.45. Pris 200 kr. pr. 10 turs kort. Pengene indsættes på konto nr. 9695 00 000 14974 og mærkes 10 turs kort.
Kortet skal bestilles senest tirsdag den 26-01-2010
BCK løb
På grund af det vinterlige vejr, vil løbetræningen på tirsdag den 5. januar IKKE foregå på Vejen atletikstadion. Træningen henlægges i stedet til klubhuset som normalt.
