Månedligt arkiv for november 2010

Kommunalt socialløb

Vejen TRI og Motion er klar med næste afdeling af Vejen løbeklubbernes sociale løb. Næste afdeling finder sted søndag d. 5. december kl. 14 i Askov.

Vi mødes på adressen Maltvej 84, Askov-Malts ungdoms- og idrætsforenings klubhus, hvor vi efterfølgende kan drikke kaffe og spise lidt kage.

Vejen er på banen igen

Vi forsøgte sidste år at henlægge noget af træningen til Vejen Atletikstadion. Sneen gjorde det som bekendt meget vanskeligt. Vi håber at det går bedre i denne sæson.

Derfor træner vi den første tirsdag i hver måned kl. 17.30 i vinter på Vejen Atletikstadion, startende med tirsdag den 7. december.

Fortsæt læsning af ‘Vejen er på banen igen’

Bier Party

Fællestræning på facebook

Det nystartede initiativ til fælles træning i Vejen Kommune er kommet på facebook.

Her kan du se og/eller tilmelde dig en nyoprettet facebookgruppe: “Vi løber i Vejen Kommune“, oprettet af Jørn Egholm Jensen.

Fællestræning er en succes

En række løbeklubber i Vejen Kommune er gået sammen om på skift at arrangere fælles træningsdage for de øvrige klubber.

Lørdag den 6. indledtes sæsonen i Brørup, hvor BCK Løb stod for arrangementet. Hvis succes-kriteriet er antallet af deltagere, må det siges at være stor succes. Ca. 70 løbere deltog i arrangementet.

Se flere billeder her..

Det startede med en fælles opvarmning. Under selve træningen var der mulighed for at løbe én af tre ruter af forskellig længde, efter eget valg. Da dele af alle ruterne var de samme, mødte man flere gange hinanden, uanset distance.

Det blev aftalt at løbe 45 minutter, hvorefter alle løbere igen samledes ved udgangspunktet. På den måde fik alle løbet eller gået lige længe uanset distance.

Efter træningen var der almen hygge i en hal venligst stillet til rådighed af Expan. Klubberne medbragte hver sin del af kagen, så der var gode muligheder for at få lidt til den søde tand til kaffen.

Næste gang vil træningen blive arrangeret af Vejen Tri og Motion.

Cross sæsonen er skudt i gang

Klokken 14.00 gik det første startskud til den nye cross sæson og rigtig mange af fra BCK Løb stod klar til startskuddet.

Det var en god dag hvor BCK Løb’s deltagere klarede sig flot. Som tidligere løber kvinderne først afsted sammen med børn til og med 15 år og en halv time senere var det så mændenes tur. De første deltagere løber en lang omgang og de sidste løb først en lang omgang, derefter en kort omgang. Fortsæt læsning af ‘Cross sæsonen er skudt i gang’

Kage – det må man tage med..

Næste løb i cross-sæsonen finder sted lørdag den 13. november. Kom og deltag eller kom og bak op.

Her har Erik Pedersen og Michael Hartmann meldt sig til at tage kage med.