Hvert par vil blive sendt afsted med 1 minuts mellemrum, og
under løbet skal der mellem parrene på ruten holdes en afstand på min. 10 meter.
Rytterne skal følges ad under hele løbet (d.v.s. en max. afstand på 100
meter). Såfremt den ene rytter får defekt, skal den anden rytter vente indtil rep. er foretaget, så parret kan fortsætte løbet sammen.
Sluttiden for de 3 omgange bliver automatisk registreret, når sidste
mand/kvinde fra parret passerer målstregen
i den særligt afmærkede bane i venstre side af kørebanen..
Det indskærpes overfor alle rytterne, at færdselsreglerne skal overholdes.
Der køres i højre vejside, mens reparationer efter havarier/punkteringer klares
i venstre vejside.
Deltagelse i løbet sker på eget ansvar, og arrangørerne kan således ikke
drages til ansvar overfor uheld.
Alle ryttere skal benytte hjelm.