Harzen turen 2009 dagbog nr. 2

BCK Cykling
Der blev trænet i de ”små hjem”, både sammen med klubben men også hver for sig eller i grupper.
Nogen tog lange ture, andre de stejle bjerge (kald det bjerge igen!!) ved Vejle, og igen andre holdt ”bare” grundformen ved lige.

Så kom den endeligt fredagen hvor vi skulle afsted, vi mødtes TIDLIGT (for nogen MEGET tidligt) fredag morgen kl 5,20 ved sparekassen. Udstyret var pakket, cyklen tjekket, skoene kridtet, madpakken smurt,(for vi har ikke tid til at stoppe og købe mad vi skal ned og igang). Endelig kom de sidste… så kører vi.

Afsted det gik på motorvejen, men så pludselig BIB BIB en sms tikkede ind,” holder vi snart tisse pause?” Og jo det gør vi, samtidig nydes en kop kaffe og lidt af den medbragte mad. Så er vi på den igen, og inden længe var der udsigt til bjerge, spændingen stiger… hvordan mon vandrehjemmet er? Får vi mon nok at spise i år?

Så er vi der, hov receptionen er lukket til kl 12,30…. åh hvad gør vi? Vi skal da klæde om og afsted.

Vi finder en der kan hjælpe os og så er vi lynhurtigt indlogeret 2 værelser med lutter mandehørm, og et enkelt med tøsefnidder.

Der spises, klædes om og så er vi afsted mod Wurmberg en skihopbakke ca. 971 m, cyklisterne susede ned af bakken vi boede på og løberne stak en genvej for at nå frem ca. samtidigt. Vejret var ikke for godt, det var faktisk ret koldt.
Da vi cyklede ned var det både regne og hagl, så vi stod i læ og frøs som små hunde, pludselig lovede Kurt at vi fik kaffe og kage i Braunlage (byen vi boede i), vi suste ned og gennem byen for at køre videre og længere væk, men kaffen fik vi da, eller rettere chokolade ”mit zahne” jo Frede VILLE have med F L Ø D E, uhm det gjorde godt turen endte på ca. 50 km.

Løberne stod lidt i ly på toppens restaurant, da det klarede lidt op begyndte vi at gå ned, vi gik langs en sti og da det igen regnede stod vi i læ i den store granskov der dækker det meste af bjerget, vi begyndte at gå inde i skoven og mødte en vej den krydsede vi og gik igen i skoven. Godt der var fint skiltet for pludselig stod der Braunlage den vej vi kom fra, men hjem kom vi og havde gået/løbet 14 km på godt 4 timer.

Lørdag stod i Goslar´s tegn, Løberne pakkede bilen med frugt, mobil, og pung, nu skulle vi shoppe, cyklisterne drog af med håb om at løberne fandt et godt sted til frokost. Solen skinnede men vinden var kold. Løberne kom til byen fandt et centralt sted at parkere, og jagten på et spisested gik ind, vi fandt det ”perfekte” sted, udenfor i læ ved siden af en cykelforretning, ingen schnitzel (til stor fortrydelse hos nogen), men kotelet, pasta, pizza og en god bøf kunne indtages. Jubel hos Frede da han så butikken så kunne han få sin mistede skrue erstattet (den der holder flaskeholderen på cyklen på plads) Cyklisterne havde på vej til Goslar cyklet i modvind men en del nedad så alle vidste vist at turen hjem blev opad bakke.

Vi aftalte at mødes på toppen et stykke ude på ruten, da vi mødtes der var der tiltrængt frugt, herfra cyklede nogen hjem, andre skulle lige udfordres med et par fra sidste år kendte stigninger i Skt.Andreasberg på 15 og 18 % pyh de var stejle, løberne kørte nemlig forbi i bil. Turen blev på 108 og 112km.
Da løberne kom hjem tog de outfittet på og ud af røret, løb en ”lang” tur på 9,5 km, op og ned og op igen, igen lykkedes det at løbe forkert, men igen kom de hjem, (nogle mere udmattede end andre) og nåede lige aftensmaden.

Efter madden gik alle en tur ned i byen vi fandt et sted og bestilte øl sad og hyggede efter en hård dag, på vej hjem bestilte vi bord og mad skulle være klar til kl. 14 om søndagen på ”restaurant Kastanjen” hvor vi skulle have Snitzel (35 cm var udsolgt så den var kun 25 cm, lidt synd for Elsie, der havde glædet sig til 35cm )

Søndag skulle vi til Brocken (Bloksbjerg) cyklisterne startede lidt forskudt, planen var at vi alle kunne mødes på toppen. Løberne tog bilen mod Shierke, parkerede og fandt en sti der var 5 km, (steiler aufsteig) den tog vi, og stejl var den, nogle gange sprang vi fra sten til sten. Men vi kom op samtidigt med cyklisterne, der havde taget den hullede, bulede og bugtende vej på godt 10 km.

Der blev taget gruppe foto på toppen og så gik det ellers ned igen, nogen af cyklisterne havde udfordret hinanden med skihopbakken (Wurmberg), så nogen cyklede den vej forbi og fik en øl på toppen. Løberne tog igen en anden vej ned, på ca. 6,5 km. Ved bilen sad Bent og ventede hans gearskifter var knækket på vej ned (øv surt for Bent var ret godt kørende og kunne godt have givet dem på skihopbakken kamp til stregen).

Efter et godt bad lidt hygge på vandrehjemmet gik turen til middagsmad på ”Kastanjen” og så skulle vi hjem, efter laaaang kø på motorvejen blev bilerne lidt spredt, men alle kom hjem i god behold.

En hård men utrolig hyggelig weekend i Harzens bjerge, det kan kun anbefales. Herfra skal lyde en tak for hyggeligt samvær håber det kan gentages, og så skal der vist indregnes lidt mere rødvin til de sjove stunder omkring bordene, før det bliver sengetid. Se billeder fra turen Oplevet af Jens og Bettina