Ideen til Brørup Cykel Klub blev født af en flok glade cykelister som cyklede rundt i landskabet i hold eller alene. Efterhånden fandt de sammen i en større flok, og blev enige om, at der måtte være behov og rigeligt grundlag for en cykelklub i Brørup.
Det skulle være en klub for alle, der havde lyst til at sætte sig på en cykel og ikke mindst en klub, hvor også de helt unge er meget velkommen.
Ved den stiftende generalforsamling den 14. oktober 1999 var der således mødt over 30 personer – en god start for den nye klub.
Da flere fra Brørup Cykel Klub begyndte, at vise interesse for løb, når der i vinterperioden ikke var det store gang i cyklingen, blev man i BCK’s bestyrelse enige om, at føje en ny aktivitet til klubben for de løbe interesserede.
BCK Løb havde den første træningsdag den 10. september 2007, hvor der ud over medlemmer fra cykelklubben også var andre løbe interesserede fra Brørup og omegn. Også her var der stor opbakning. Til den første træning var der et pænt fremmøde da over 20 personer havde fundet løbeskoene frem og var klar.


